Hos Bibi

Tirsdag blev en dejlig dag.
Efter at have brugt det meste af dagen paa at holde diverse moeder, kom Jackline og spurgte om vi kunne ud til hendes Bibi (bedstemor) i Kwapole.
Jackline er 11 aar og vil gerne konfirmeres, og for at faa lov til at starte til konfirmationsforberedelse, skal hun have sine daabspapirer som laa ude hos Bibien. Jeg havde tidligere paa dagen lovet at tage med ud og hente dem, hvis vi kunne naa det, og da det bare tager et kvarter derud i dalla-dallaen, havde vi stadig flere timer, foer det ville blev moerkt.
Jackline skyndte sig op for at skifte, og fem minutter senere stod den lille dame klar.

Paa vej ud af laagen moedte vi Philemon som er Reginas kaereste. Regina arbejder paa centeret, men har lige faaet en dreng i januar, og holder 3 mdrs. orlov. Regina, Philemon og Derick har hidtil opholdt sig hos Philemons familie i Arusha, men var samme dag kommet hjem til deres hus, der ligger lige overfor centeret. Jeg lovede jeg ville kigge forbi naar vi kom hjem igen.

I dallaen fortalte Jackline om sin bibi: "Naar vi kommer vil hun lave mad til os. Vi faar ikke lov til at gaa foer vi har spist!". Jeg indvendte at det kunne vi da ikke naa, vi skulle hjem inden det blev moerkt og vi havde bare et par timer. Jackline saa lidt beklemt ud, men fastholdt at vi ikke skulle regne med at komme afsted foer vi havde spist. Maaske kunne Bibi begraense sig til sodavand og frugt, men hun plejede altsaa at stege bananer. Jeg taenkte paa min egen bibi, der ogsaa altid har noget laekkert, og hvor det ofte ender med at jeg sover, fordi det er saa hyggeligt at jeg ikke gider tage hjem.

Vi stod af i Kwapole, hvor vi skulle gaa ganske kort. Lige ned af en lille roed jordvej, rundt om nogle buske og et par traer, og foran os laa et flot lille graat hus, med en nydelig groen graesplaene foran! Jeg har tidligere hoert de andre volontoerer fortaelle at der er fint hos Jackies bibi, og jeg kunne kun tilslutte mig en undren over hvorfor hun skal bo paa boernehjem.
Rundt om huset laa endnu et lille hus, denne gang af et traeskelet, fyldt ud med ler. Bibi kom ud og sendte os et smil der manglede fortaenderne, og vi blev straks gennet over i koekkenet; et tilsvarende lerhus uden doer i.
Der gik to minutter, saa sad vi der med chai og mango, mens Bibi taendte op og skraellede bananer!
Jackie og jeg begyndte at joke med at vi var noedt til at blive der og sove, og jeg begyndte serioest at overveje muligheden. Det ville bestemt vaere en oplevelse. Snakken gik livligt mellem Jackie og bibi, det var tydeligt, at de to holder meget af hinanden.
De friturestegte, saltede kogebananer var dejlige, lidt som chips. Da det gik op for mig at der ogsaa var sodavand paa vej, tror jeg at jeg saa lidt presset ud, for Jackie betroede mig at hun ikke havde spist frokost, fordi hun vidste hun skulle afsted!

Da vi havde kaempet os igennem alle laekkerierne, skulle vi hen og finde Jacklines papir. Der blev samtidig hevet gamle fotoalbum frem, og jeg saa billeder af hendes foraeldre, som begge er doede.
Bibien havde mange billeder af sin datter. En ung, smuk kvinde ved en symaskine. Til fest. Lykkelig med sin mand. Paa en motorcykel. Gravid. Sammen med sin lille datter. Ved sin mands begravelse.
Jackie ved ikke hvad hendes foraeldre er doede af. Hun tog nogle af billederne, og bibi lovede at koebe et fotoalbum til hende, og samle alle de billeder hun havde af foraeldrene.

Saa var det paa tide at komme hjem.
Foerst med dallaen, hen over marken, og saa lige et smut ind forbi Regina, der allerede havde at par gaester fra centeret.
Hun havde det godt, og Derick laa trygt og godt og sov. Til sidst begyndte det at blive moerkt, og vi maatte hjem.
Klokken ringede til aftensmad.