Jeg kan ikke noget når jeg fryser, lige bortset fra at jeg efterhånden har et imponerende repetoire af klapre-tænder-sange - de fleste på en variation over "ga-ga-gak-ak-ak-brrr-ap-ga-ga".
Jeg fryser nemt og tit. Og det gælder også herhjemme.
I år har jeg dog fået en triumf: Polarræven Poul.
Poul er en stor, hvid, vamset, varm polarræv, Søren har hjembragt til mig fra Grøndland.
Poul følger mig overalt. I starten havde jeg ham kun på når han matchede resten af mit tøj, men efterhånden som det er blevet
koldere, kommer han med uanset hvad.Han holder mig varm til hver en tid og jeg elsker ham. Jeg har ham nogen gange på indenfor, bare fordi han er så varm og lækker.
Som sagt er jeg efterhånden ved at have en hel del udstyr der skal kunne holde mig varm i Kilimanjaros sne.
Jeg stoler bare ikke helt på det endnu.
Poul er magi.

3 kommentarer:
Det er nogle vildt flotte billeder, der skifter rundt ude i siden. Men er det mon dine egne? Og kan man håbe på at der kommer nye, så man ikke kun skal *forestille* sig hvordan alle "dine" unger ser ud?
Det ER "mine" unger på billederne, men nej, det er desværre ikke mine egne billeder, det kamera jeg havde med var helt forfærdeligt, så de fleste af mine billeder var mørke eller grumsede.
Men det er da min plan at tage nye så i kan følge med undervejs, men nu skal jeg jo lige afsted først ;)
Hej Helene...
Det lyder vildt spændende med din tur. Glæder mig til at følge med her på bloggen.
Hvad skal du mere end at bestige Kilimanjaro (som om det ikke er nok;o)?
Jeg var jo i TZ for faktisk lige rundt regnet 2 år siden nu, hvor vi boede i en lille landsby, Bujora, ved Lake Victoria - nær Mwanza, det nordlige TZ... Så er derfor lidt nysgerrig for at høre mere om rejseplanerne...
Uhhh, misundelse er en grim ting, men jeg ville sgu ønske det var mig der skulle af sted igen:o)
Håber du får en skøn begivenhedsrig tur!
Klem Nadi
Send en kommentar