1½ måned til afgang

Puha, så er det ved at være op over: Afgangen for min 4. tur til Tanzania.
Med tre tidligere ture i bagagen, føles det på den ene side som "no biggy", alligevel er det her min mest selvstændige tur indtil videre, og et magisk mix af velkendte og nye eventyr ligger foran mig.

For lige at resumere tidligere ophold:

Første gang var i '87. Jeg var 4 år og min onkel Torben skulle giftes med Saumu. Jeg var dernede med min mor, og selv om jeg bedst husker mango og elefanter, lagde denne tur grunden for en fasination af et land, jeg var nødt til at vende tilbage til.
Der skulle dog gå 12 år før jeg igen skulle afsted.

Jeg var nu 16 år, lige begyndt på gymnasiet, og jeg havde brugt hele sommeren '99 på at tjene penge til turen. Jeg var afsted i 3 uger, hvor jeg boede oppe hos Saumus familie med min onkel Torben, hans fætter Tomas og en ven af familien, min gamle fritidshjemsleder Poul.
Det meste af ferien brugte Tomas og Torben på at bygge på Torbens nye hus, og jeg tilbragte mange timer sammen med Poul på den gamle terrasse, hvor vi læste og hang ud med familiens unge.
Selv om det var en tur uden de store begivenheder, fik den alligevel betydning for mit liv. Jeg var overhovedet ikke klar til gymnasiet, og i løbet af de tre uger besluttede jeg mig for at droppe ud. Ferien var tiltrængt, og da jeg samtidig var begyndt at kysse lidt rundt med en fyr dernede, var jeg slet ikke klar til at tage hjem igen. Havde jeg haft muligheden dengang, havde jeg nok bosat mig lige der på siden af Kilimanjaro.
En eftermiddag kaldte Torben mig ud foran huset for at nyde udsigten til Kilimanjaros top, der endelig var kommet frem bag skyerne. Han sagde: "Man siger, at har du først set Kilimanjaros top, vil du altid vende tilbage". Dette har jeg tænkt på mange gange siden.

I juli 2004 tog jeg så afsted på min 3. tur. Denne gang skulle jeg afsted med Denise, min veninde siden folkeskolen. Vi skulle ned og arbejde på et børnehjem i landsbyen USA River, som Torben og Saumu havde været nede og besøge på deres sidste tur året før.
Denne tur, på knapt 5 mdr. er min længste rejse til dags dato, og ligger på mange måder til grund for den tur der ligger foran mig nu.
Denise og jeg boede og arbejdede på børnehjemmet i ca. 4 mdr. Dette var spændende, hårdt, givende og lærerigt, men Denise og jeg brugte desværre også en del tid på at løse interne konflikter. Dette tærede på kræfterne og sidst i oktober besluttede jeg at forlade børnehjemmet en uge før Denise. Jeg tog op til Saumus familie, hvor Denise og Saumu ankom en god uge senere. Det var midt i Ramadanen, og vi havde en fantastik oplevelse med fest og dejlige mennesker, der afsluttede en i alt rigtig spændende tur.

Nu ligger næste tz-tur foran mig.